Trodsalder - findes den?

trodsalder viljestærk Mar 13, 2021
 

Det ville være meget lettere at være forælder, pædagog, lærer, læge, tandlæge og meget andet, hvis børn bare gjorde, som vi sagde!

Og når børn når ca. 3 årsalderen, så begynder vi at sige:
"Nå, nå.... nu er barnet nok kommet i trodsalderen" - 

Men...

Der er en grund til, at børn ikke bare gør, som vi siger!
Desværre var der nogen i gamle dage, der fandt på at kalde fænomenet for trodsalder.

Det er lidt noget sludder, at trods har noget med alder at gøre!
Trods følger os NATURLIGT hele livet!
For det er slet ikke meningen at vi mennesker skal gøre præcis det, andre siger, vi skal gøre!

Tænk blot på, hvordan du selv kan mærke trodsen stige i dig - hvis der kommer en person og forsøger at bestemme over dig .... Du kan sikkert allerede mærke modstanden stige i dig.

Desværre er der nogen, der har opfundet ordet trodsalder!

Den alder vi kender ved små børn, der pludselig VIL SELV!
- tage tøj på
- gå op ad trapper
- vil selv!
- vil selv!
- vil selv!!!

Trodsalder findes IKKE!!!
Trods findes!
Trods er naturlig!


Voksne kan have ligeså stærk en impuls som små børn til at ville dét, de selv mener, er det rigtige for dem.
Trodsalder skal ikke "tæmmes" eller "slås ned"!
I hvert tilfælde ikke hos de mindste børn.
Trods er naturlig - og skal forstås som noget, alle mennesker har brug for at bevare!

Vi må forstå dét, som vi kalder for trodsalder som et naturligt menneskeligt potentiale, vi kan forsøge enten at bekæmpe eller beskytte.

Det gode ved trods i småbørnsalderen er, at vi begynder at opleve vores egne grænser - og at vi kan give udtryk for det!
Det VIL jeg!
Det NÆGTER jeg!

Bekæmpelse af trods kan resultere i, at børn lukker af og ned for at vise/opleve/ lære deres egen vilje at kende.
Bekæmpelse af trods kan også resultere i, at børn blot bliver mere trodsige.
Mønstre, der bliver så fastgroede, at børn kan fortsætte med at holde fast i dem - langt ind i voksenlivet.

Det er komplekst!
Vi har alle trodsen i os - den er HELT naturlig.

Det er ikke altid smart, som den kommer til udtryk - særlig hvis vi er voksne mennesker. Eller børn, der smider sig på gulvet i en butik og skriger!
Men trods er og bliver naturligt for mennesker.

Har du svært ved at rumme, at dit barn bliver trodsigt, så er online kurset: Fra vrede og kaos til mere ro i børnefamilien måske noget for dig.
Du kan læse mere om kurset HER ...

Jeg fandt bloggen inspirerende og vil gerne tilmeldes nyhedsbrevet!

Tilmeld dig herunder
og modtag besked om nyheder, tilbud og live-kald direkte i din inbox.
Tryk på linket i den mail, du modtager om lidt - Så er tilmeldingen nemlig på plads.

Vi passer på din mail - og deler den ikke med nogen! Du kan til hver en tid afmelde.