OM

 

 

Forældreskabet kan ikke sættes på pause

Derfor har jeg lavet præcis det udvalg af ydelser, du kan finde hos mig.
Når vi ikke forstår vores børn og bliver usikre, frustrerede og bange og ikke lige aner, hvad vi skal stille op, så ønsker vi ofte to ting:
- At spørge og lede efter svar på, "Hvad skal jeg dog stille op?"
- At sætte forældreskabet på pause!

Jeg gjorde det selv for mange år siden efter en skilsmisse og et kræftforløb.
- "Hvor er stand by knappen, så jeg lige kan få vejret igen?"
- "Hvad skal jeg gøre - Giv mig et godt råd!"

I min søgen efter svar fandt jeg en game-changer!

Jeg var heldigere, end jeg aner.
Det blev mødet med et svar, der ændrede mit og mine børns liv.
Jeg valgte at fordybe mig i det, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv.
I dag lever jeg af at videreformidle dette.

Fra at føle mig som verdens dårligste forælder, der var blevet afhængig af andres råd, så fandt jeg vejen til selv at finde de løsninger, der passede til mine børn og jeg. Barndommen står jo ikke stille, børn bliver ved med at spire, vokse og modnes som mennesker.
Og forældreskabet kan aldrig sættes på pause - Vel?!

Livets bump på vejen blev min gave

Jeg fandt vejen til at forstå mine børn. Vejen er både videns- og forskningsbaseret og fyldt med ældgammel visdom. 

Idag lever jeg af at hjælpe passionerede forældre og professionelle med at opdage de oceaner af muligheder, jeg selv overså dengang. 

Jeg genfandt ganske enkelt vejen til naturlig forældrekraft, ro og balance og havde ikke længere brug for, at lede efter quick fix, gode råd og løsninger.

Skridt for skridt bliver livet med børn lettere og gladere, når vi forstår dem.
Mine oplevelser, der før tyngede mig blev til det fundament, hvorfra jeg viser vejen for andre. Min gave er, at jeg kan oversætte teori til letforståelig praksis, man både kan opleve og føle.

Børn har brug for, at de får dét, af os, de har brug for, så de engang selv kan fungere som modne voksne med ansvaret for at betyde hele forskellen for kommende generationer.

Alle kan - når man ved, hvordan!

Det var nærmest som en åbenbaring

Jeg husker endnu en kvinde med små børn, der bad om hjælp: "Hvad skal jeg gøre .... når det her sker...?" Jeg kan naturligvis ikke skrive i detaljer, hvad hun spurgte om - men starten på spørgsmålet er velkendt for de fleste - ikk?! ... "Hvad skal jeg gøre...?"

Jeg brugte her for første gang gaverne, som vejen ind i en større forståelse af mine egne børn og de børn, jeg havde arbejdet med i specialundervisningsregi og pædagogisk udvikling, havde givet mig.
Det var nærmest som om lyset brød frem også i hendes ansigt. Endelig gav bumpene i mit eget liv dyb mening.
Jeg kunne gøre en forskel for andre.

Hun skrev efterfølgende til mig, om den forskel vores møde havde gjort for hende og hendes børn. I årevis havde hun ledt efter svarene på at være en perfekt mor. Det stoppede hun med! Hun var ikke længere i tvivl. Hun følte sig nu fuldstændig perfekt, som den hun var. Og hun stoppede med at jage perfekte løsninger. Alt blev lettere.

"Svarene kommer jo nærmest af sig selv nu", sagde hun. Som om lyset har fundet en sprække i mig.

Izzah Kammillah sendte dette til mig et par år efter den oplevelse, jeg beskrev ovenfor. Oplevelsen blev skelsættende for os begge.

Izzah Kammillah

Lige siden jeg mødte Mette, og så hvordan hun var i stand til at oversætte mit barn til et sprog og en ramme, jeg forstod, har jeg kaldt hende en engel på jord. Hun formår på den kærligste og mest bekræftende måde, at tale ind til både barn og voksen.

Og .... vi går dybere .... helt til roen i roden

Derefter gik det stærkt.

Utallige forældre ønskede at prøve den vej af, jeg havde lært, og som jeg nu kombinerede med yderligere uddannelser, der nærmest hjalp med at forstå vejen endnu bedre. Det blev til hypnose, psykoterapi, naturterapi, spirituel training og kurser i kvantefysik. Og masser af gammel visdom i forhold til det, at være forældre.

Tilkendegivelserne talte deres eget sprog.

Ønsket om, at stå stærkere i livet og samtidig slippe den uro, der var klar til at slippe, gjorde at flere beskrev en oplevelse af, at føle sig mere rodfæstede og finde svarene indefra. Folk stoppede med at google efter svar - og stolede mere på dem selv end på eksperter.

At genfinde roen og genskabe kontakten med dybere lag i os, blev beskrevet som befriende og som en lettelse.

Pludselig var det en selvfølge, at de ikke længere forventede af deres børn, at de skulle yde og "blomstre", når de havde mest brug for, i overført betydning, at "gå i hi".

Vores børn brænder ligesom alle andre deres lys i begge ender, hvis ikke vi sørger for at lade dem opleve ro, forbundethed og balance.

Det er umuligt at skjule usikkerhed, angst og frustration.
Vores børn er mestrer i at afsløre os.

Lidt om Mettes baggrund

· Mette er nordjyde
· Har boet i Texas 
· Bor i Aarhus 
· Elsker sine børn og børnebørn overalt på jorden
· Hjerte for at skabe forståelse mellem børn og voksne
· Forfatter med passion for at skrive
· Dansede, tegnede, fortalte historier gennem hele sin barndom
· Havde på et tidspunkt over 50 kælekaniner i baghaven
· Holder af sin hængekøje i skoven og det kolde hav om vinteren
· Haft kræft og er vildt taknemmelig for livet
· Elsker stadig at finde firkløvere og ønske
· Tilknytnings og relations-nørd
· Spiller klaver og trompet - men helst ikke
· Hun har gået vejen til nye solopgange og deler den nu med andre.

Mettes faglige rødder

Mit virke har dybe rødder i østens og vestens visdom, viden og erfaring fra et langt levet personligt liv, professionelt liv i PPR, specialbørnehaver, specialklasser, Pædagogisk udvikling, og skoleforvaltning.

Jeg har specialiseret mig i relationen mellem børn, forældre og professionelle, kommunikaion, østlig filosofi, dynamisk psykoterapi, hypnose og specialundervisning. Og i at udfolde menneskers fulde potentiale uanset deres alder, når "noget har sat sig fast". Det budskab jeg formidler har potentialet til at transformere folks liv, for vi er jo alle "bare" mennesker.

Jeg ønsker yderligere at bidrage med kendskabet til Dr. Gordon Neufelds tilknytingsteori, hans 6 roots of attachment og alt, han har samlet gennem mere end 40 år, og som han kalder et paradigmeskifte - Hvis dét, vi gør i forhold til vores børn, virker - så er det fint at fortsætte.
Hvis dét, vi gør, ikke virker, så er det på tide at stoppe os selv og finde nye veje!
Vi kunne starte med at forsøge at forstå vores små mennesker, vi har ansvaret for, indtil de kan selv!

Alt, jeg laver, bygger på viden, visdom og forskning - og jeg ønsker mest af alt, at formidle på en enkel, og meget praksisorienteret måde, hvor jeg sjælent nævner teorier.

Uddannelse

  • Lærer
  • Talepædagog
  • Facilitator fra The Neufeld Institute
  • Reg. Psykoterapeut, FaDP
  • Familie- og parterapeut
  • NGH Hypnotisør
  • Hypnoterapeut
  • Mindful birth terapeut
  • Naturterapeut
  • Spirituel Trainer
  • Kurser i epigenetikkens og kvantefysikkens betydning for vores relation til hinanden 

To afslag, der ikke kunne stoppe hende!

Jeg har altid syntes, at forholdet mellem mennesker var vildt interessant. Derfor spurgte jeg under to af mine uddannelser: "Må jeg skrive speciale om relationens betydning for underviser, forælder og elev?"

1986 - AFSLAG fra læreruddannelsen:
"Der findes ikke litteratur nok om relationer. Og du skal også bare være god til at undervise - Svaret er nej!"
1993 - AFSLAG fra Danmarks Lærerhøjskole: 
"Du skal være ekspert i at lære børn deres forsinkede tale og sprog, og finde ud af, hvad der er galt med børnene - svaret er nej!"

Afslagene kunne ikke stoppe hende
Istedet tændte de en ild i mig, der har brændt lige siden.
Jeg valgte passioneret at gå nye veje udenfor det etablerede uddannelsessystem og fandt relevante kurser og efteruddannelser i ind- og udland.

Nu har jeg samskrevet en bog om, hvordan vi ruster børn til en ukendt fremtid og har flere bøger på vej, jeg laver online kurser, holder foredrag og deler på en praksisrelateret måde al den viden, visdom og teori, jeg er overbevist om, at vi desværre overser i dag.
Det skal være muligt for alle at lade sig inspirere til dét, børn i virkeligheden har brug for, og som vi er klar til, når alt håb synes ude.

Tilknytning er som magnetisme

Dr. Gordon Neufelds tilknytningsteori giver os mulighed for at beskrive naturlige dynamikker imellem os mennesker.

"Attachment is that drive or relationship characterized by the pursuit and preservation of proximity."
- Dr. Gordon Neufeld

"Tilknytning er den bevægelse eller den relation, der er kendetegnet ved søgen efter eller bevarelse af nærhed." - Frit oversat til dansk

Jeg er vild med den forskel hele Dr. Gordon Neufelds tilknytningsparadigme betød for mine børn og jeg. En dag lyttede jeg til et foredrag af dr. Bruce Lipton om epigenetik og kvantefysik, og jeg kunne koble Dr. Neufelds tilknytningsteori på en forståelse af magnetisme. For det stod mig lysende klart, at vores handlinger mest af alt minder om polerne på en briotogvgn. En søgende og en frakoblende. Bert Hellingers "Familieopstilling" kom også til at betyde en kæmpe forskel sammen med 1990´ernes banebrydende hjerneforskning, neurobiologien og samtlige psykoterapeutiske retninger, jeg mødte under min uddannelse som psykoterapeut. Desuden kom hypnosen til at betyde et gennembrud i mine klienter i forhold til at genfinde deres gemte eller glemte indre ressourcer af ulimativ ro. Og hypnotiske reggressionsrejser gav en for mig helt ny forståelse af, at vi er langt mere end vores krop, tanker og følelser. Og når vi ser alt i et meget større perspektiv, kan vi få selv de største udfordringer til at give dyb indre betydning for den måde, vi vælger at leve vores liv.

I dag omsætter jeg dét, der har inspireret mig gennem mange år og formidler det frit, som jeg har forstået det, til et letforståeligt sprog og en ramme, der både er enkel og oplevelsesorienteret og uden mange fagord - bare enkelt på en måde, man lettere kan relatere til. Præcis på den måde, jeg selv ville ønske at have modtaget det, da jeg havde oplevelsen af, at være "faret allermest vild" i dét, vi kalder livet.

Jeg har hermed krediteret en del af de mange fantastiske mennesker, som jeg er dybt inspireret af, og som banede vejen til den måde, jeg forstår børn på i dag.

Jeg formidler frit og så autentisk som muligt, på den måde alt som en blanding har givet mening på for mig.

Vær den bedste udgave af dig selv!

Det er alt, dit barn har brug for, for at ville følge dig

DREAM - metoden™

 

DREAM-METODEN™ giver os mulighed for at forstå vores egne og børns handlinger, og samtidig transformere "bumpene" på børns og voksnes vej.

Det er en metode, der giver mulighed for at drømme stort.

Den minder os om, at i drømmene er alt muligt, og at noget af dét, vi kan forestille os, altid vil kunne gå i opfyldelse.

Den åbner for muligheden for, at åbne døren indefra for at finde et sporskifte i livet, der kan give vores livsrejse en tiltrængt ny drejning.

Kort sagt - Det er en metode, der bringer os i kontakt med indre gemte eller glemte ressourcer og skaber kontakt til håb og masser af nye muligheder, når vi ikke selv kan få øje på revnen, hvor lyset kan trænge igennem, så vi kan få øje på alt dét, vi kan have overset i farten.

Metoden er spækket med øvelser og modeller, der gør det komplicerede enkelt og inspirerer til ny handling.

D - Dynamisk

R - Relationer

E - Emotioner

A - Accept

M - Modning

Tak til ...

Melanie Irena Larsen

Bidrager til udvikling af online kurserne og inspirerer til at - Forstå børn

Maja Søby Madsen

Fotograf og billedsupport

Mit materiale hviler på værdierne

RO

 FRIHED

NATUR

VISDOM

Vision og mission


Mette Graves dybeste intention er, at sætte mennesker fri af følelsesmæssig smerte fra tidligere oplevelser, der igennem kortere eller længere tid har været med til, at begrænse dem i at leve deres fulde potentiale med kontakt til deres fulde livsenergi.

Hendes mission er, at bidrage til, at børn bliver mødt af voksne, der forstår børn, og hvad de i virkeligheden har brug for. Voksne, der vil betyde en forskel for børn i verden, så færre børn vokser op med utilsigtede barndomsrelaterede traumer. Betydningen af naturlige emotionelle modningsprocesser, tilknytning, hierarkisk omsorgsfuldhed og næstekærlighed kan ikke understreges nok.
Intet er for sent. Hjernen er plastisk og foranderlig - også for voksne, der stadig opfører sig som børn, hvis adfærd vi i dag, meget overordnet i princippet kalder for psykopatiske og sociopatiske træk.
Psykopater og sociopater er mennesker, der også har haft en barndom. De har også haft forældre og professionelle - der måske ikke oplevede at være klædt på, til at forstå, hvad de havde brug for.

Mette bidrager med hjælp til at forstå børn ved:

"Cry i out - og dét, vi overser!"

May 01, 2021

Mit barn høre ikke efter hvad jeg siger!

Apr 09, 2021

Når viden, kærlighed og anerkendelse bare ikke er nok

Apr 08, 2021

Klar til at forstå børn?

Hent E-bogen - Service-tjek i familien og tilmeld dig nyhedsbrevet og få direkte besked, når der er nyt om det, at forstå børn.

Du kan være igang om mindre end 5 minutter

JA TAK - Jeg vil gerne modtage E-bogen i min mail